Go Back
+ servings

Kartoffeltærte med bacon og løg

Bagetid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 250 gr hvedemel
  • 50 gr grahamsmel (eller andet groft mel)
  • 2 dl vand
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk groft salt
  • 600 gr kartofler (skrællede og skåret i tern)
  • 1 spsk smør
  • 1 dl mælk
  • 1 æg
  • 2 løg (skåret i tynde skiver)
  • 1 pk bacon i tern
  • salt og peber
  • syltede rødbeder og persille til servering

Sådan gør du

  • Kom hvedemel og grahamsmel i en skål, tilsæt vand, olie og salt og ælt dejen sammen.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord og beklæd en rektangulær eller rund tærteform (ca 20 cm i diameter) med dejen.
  • Prik dejen med en gaffel og forbag den i ovnen i ca 10 minutter ved 190 °C (varmluft).
  • Kog kartoflerne møre i en gryde med vand (husk ingen salt i vandet til kartoffelmos).
  • Hæld vandet fra kartoflerne, tilsæt smør og mælk og mos kartoflerne med et kartoffelmos-jern eller en elmikser.
  • Smag til med salt og peber og rør til sidst ægget i mosen.
  • Fordel kartoffelmosen i den forbagte tærtebund og bag tærten ved 190 °C (varmluft) i 25-30 minutter til den er hævet op og fint gylden på toppen.
  • Imens steges bacon sprødt på en stegepande og afdryppes på et stykke køkkenrulle.
  • Herefter steges løgene gyldne i baconfedtet på panden.
  • Anret bacon og løg øverst på den bagte kartoffeltærte og slut af med rødbeder i tern og friskhakket persille inden servering.

Noter

Har man ikke tid eller lyst til at lave sin egen tærtebund, så kan man selvfølgelig bare bruge en rulle fersk tærtedej fra supermarkedets køledisk i stedet for.