Go Back

Brændte mandler

Samlet tid: 20 minutter
Udskriv

Ingredienser

  • 300 gr mandler
  • 300 gr sukker
  • ½ dl vand

Sådan gør du

  • Mandler, sukker og vand røres sammen i en stor gryde eller pande under svag/jævn varme. Det er vigtigt, at gryden er stor nok til, at mandlerne kan røres godt rundt. Lad sukkeret koge til karamel under jævnlig omrøring, imens vandet fordamper.
  • Når al vandet er fordampet, vil karamellen begynde at krystallisere og blive hvid og grynet. Fortsæt med at røre rundt til sukkeret smelter igen og bliver til gylden karamel, der samler sig om mandlerne. 
  • Når karamellen er helt smeltet og sidder på mandlerne tages gryden af varmen og mandlerne hældes ud på bagepapir.
  • Adskil mandlerne hurtigst muligt vha. en gaffel eller måske fingrene, når mandlerne er kølet lidt af, men pas på, karamellen er brændende varm.
  • Lad mandlerne afkøle på bagepapiret og opbevar dem i en lufttæt beholder.

Noter

Disse mandler bliver helt blanke og fine. Vil man hellere have klumpede mandler, som til gengæld ikke skal adskilles med en gaffel, kan man tage gryden af varmen, når sukkeret lige netop er karamelliseret for anden gang og mandlerne stadig er fyldt med sukkerklumper. Det er lidt nemmere, til gengæld synes jeg ikke, mandlerne bliver helt så pæne.