Go Back
+ servings

Kylling i fad med sennep og estragon

Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 4 stk kyllingebryst uden skind
  • 2 spsk olie
  • 1 pk bacon i tern
  • 2 fed hvidløg (finthakkede)
  • 1 løg (hakket)
  • 2 spsk sennep (jeg bruger en mild sennep)
  • ½ liter madlavningsfløde
  • dl mælk
  • 2 spsk friskhakket fransk estragon (kan erstattes af 2-3 tsk tørret estragon)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Skær hvert kyllingebryst i 3 mindre stykker. Varm olien op på en pande og brun kyllingestykkerne 1-2 minutter på hver side. Læg kyllingestykkerne i et ildfast fad og drys med salt og peber. 
    Steg bacontern sprøde på den samme pande og hæld dem over kyllingestykkerne i fadet. Steg hvidløg og løg klare i baconfedtet og tilsæt sennep, madlavningsfløde, mælk og estragon – gem evt en smule estragon til pynt. 
    Bring saucen i kog og lad den koge i 1-2 mintter til den tykner let. Smag til med salt og peber og hæld saucen over kyllingen i fadet. Sæt fadet i ovnen ved 180 °C (varmluft) i 25-30 minutter, ind til overfladen er gylden og kyllingen er gennemstegt. Server med grøntsager og ris eller ristede kartofler

Noter

Madlavningsfløde kan erstattes af piskefløde. Jeg “letter” flødesaucen ved også at tilsætte lidt mælk, men mælk kan sagtens udelades eller erstattes af mere fløde.