Go Back
+ servings

Ostetærte med cheddar og chili

Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 175 gr hvedemel
  • 100 gr koldt smør
  • 1 tsk groft salt
  • ½ dl vand
  • 4 æg
  • 2 dl creme fraiche
  • 200 gr revet cheddar (jeg køber en blok og river selv osten)
  • 1 nip tørrede chiliflager (friskhakket rød chili kan også bruges)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Start med at samle bunden. Kom mel, smør og salt i en skål og bland det, til det ligner rasp. Saml derefter dejen vha vandet – måske skal der bruges lidt mere eller mindre vand. 
    Alternativt kan dejen samles ved at komme mel, smør, salt og vand i en køkkenmaskine. Rul dejen ud på et meldrysset bord og kom derefter den udrullede dej i en tærteform, ca 25 cm i diameter. Prik dejen med en gaffel og stil tærtebunden på køl, imens fyldet forberedes.
    Pisk æg og creme fraiche sammen i en skål. Vend herefter revet ost, chiliflager, salt og peber i og rør det godt sammen. Fordel fyldet i den kolde tærtebund. 
    Bag tærten ved 200 °C (alm. ovn - ikke varmluft) i ca 30 minutter, til den er gylden og æggemassen er stivnet. Tærten hæver meget under bagningen, men falder sammen, når den tages ud af ovnen. Server den lune tærte med en grøn salat.

Noter

Ligesom de fleste andre tærter kan ostetærten sagtens laves i god tid og så fryses og lunes igen inden servering. Af samme grund er tærter ret smarte på buffet'er og til natmad, når man har gæster.