Go Back
+ servings

Svinekæber i rødvinssauce

Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Samlet tid: 3 timer 30 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 500 gr afpudsede svinekæber
  • 1 spsk smør
  • 1 gulerod
  • 1 løg
  • 5 laurbærblade
  • 10 enebær (letknuste)
  • 3 timiankviste (2-3 tsk tørret timian kan også bruges)
  • 0,75 liter oksebouillon
  • 2 dl rødvin
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 dl vand
  • 1 dl madlavnings- eller piskefløde
  • madkulør
  • salt og peber

Sådan gør du

  • De afpudsede svinekæber brunes i smør i en stegegryde og kødstykkerne tages herefter op. Skræl gulerod og løg, skær dem i grove tern og kom dem i gryden, hvor de sauteres et par minutter.  
    Kom kødstykkerne tilbage i gryden med grønsagerne og tilsæt krydderurter, bouillon og rødvin. Lad det hele simre under låg i ca 3 timer. 
    Tag svinekæberne op af gryden og si væden fri saucen sies fri for urter og grønsager. Ryst hvedemel og lidt vand sammen til en meljævning og pisk den i saucen. Lad saucen koge igennem et par minutter, til den tykner.
    Tilsæt fløde til saucen og juster farven med lidt madkulør. Smag til med salt og peber og kom svinekæberne tilbage i saucen. Varm det hele igennem og server svinekæberne med alm. kartoffelmos eller rodfrugtkartoffelmos og bagte rodfrugter.

Noter

I stedet for rødvin kan man bruge en god, mørk øl til svinekæberne. Alkoholen fordamper under tilberedningen og man skal derfor ikke frygte for procenterne, men ønsker man alligevel ikke at bruge alkohol, så tilsæt 2 dl ekstra oksebouillon til gryden og måske 1-2 spsk eddike for at få lidt syre i saucen.