Go Back
+ servings

Kanelkringler

Hvile- og bagetid: 1 time
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Antal: 100 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 125 gr smør
  • 250 gr hvedemel
  • 175 gr brun farin
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 æg
  • sammenpisket æg + kanelsukker til pynt

Sådan gør du

  • Smuldr smørret i melet og tilsæt herefter brun farin og kanel. Saml dejen med ægget og ælt til en fast kugle eller pølse (se note). Lad dejen hvile koldt i ca. 30 minutter. 
  • Bruges en køkkenmaskine kommes alle ingredienserne i skålen og der køres til dejen har samlet sig, hvorefter den hviler på køl i ca. 30 minutter. 
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord i en tykkelse på 2-3 mm og stik eller skær kager ud. 
  • Pensl kagerne med sammenpisket æggeblomme og drys med kanelsukker.
  • Bag kagerne ved 200 °C (alm. ovn - ikke varmluft) i 8-10 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad kagerne køle helt af på ovnristen, før de pakkes i en kagedåse.

Noter

Hvis ikke man vil udulle dejen og udstikke kagerne, så kan man i stedet forme dejen til 2 pølser med en diameter som en 5-krone. Lad pølserne hvile koldt i 30 minutter, inden de skæres i tynde skiver á ca 2-3 mm, som lægges på bageplader beklædt med bagepapir. Kagerne flyder ikke specielt meget ud, så de kan lægges tætvpå pladen.