Go Back
+ servings

Tortellini i fad med broccoli

Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 500 gr friske tortellini med valgfrit fyld
  • 1 broccoli (del i små buketter)
  • 250 gr grønne ærter
  • 30 gr smør
  • 3 spsk hvedemel
  • 4 dl mælk
  • 75 gr revet ost
  • stødt muskatnød
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Kog tortellini og broccolibuketter i letsaltet vand i 3-4 minutter. Hæld tortellini og broccoli i et dørslag og lad dem afdryppe. Bland med ærterne og fordel det hele i et ildfast fad.
  • Smelt smørret i en gryde, tilsæt melet og rør blandingen sammen. Hæld mælk i gryden og pisk godt, så evt. klumper forsvinder. Bring gryden i kog og lad den koge i et par minutter under jævnlig omrøring til saucen tykner.
  • Rør revet ost i saucen og smag til med stødt muskat, salt og peber. Fordel mornaysaucen ovenpå tortellini og grønsager og sæt derefter fadet i ovnen ved 200 °C (varmluft) i ca 20 minutter, til overfladen er gylden og lækker.

Noter

Man kan få flere forskellige slags tortellini, så det gælder bare om at finde sin egen favorit - skinke, ost, ricotta eller spinat for nu blot at nævne et par eksempler. Tortellini kan desuden udskiftes med kogt pasta og evt. lidt skinke eller kylling skåret i tern.