Go Back
+ servings

Chicken parmigiana

Samlet tid: 35 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 1 spsk olie
  • 2 fed hvidløg (hakkede)
  • 1 løg (hakket)
  • 1 ds tomatkoncentrat/tomatpure
  • 2 ds hakkede tomater
  • 2 dl vand
  • 2 tsk tørret basilikum
  • 2 tsk sukker
  • salt og peber
  • 4 stk kyllingebryst
  • 1 dl rasp
  • 2 tsk tørret basilikum
  • 2 spsk friskrevet parmesan
  • 1 kugle frisk mozzarella
  • olie til stegning
  • evt. friskhakket persille

Sådan gør du

  • Varm olien op i en gryde og sauter hvidløg og løg heri. Tilsæt tomatkoncentrat og hakkede tomater, vand og basilikum og bring gryden i kog. 
  • Lad saucen simre i 10-15 minutter og blend den evt. glat med en stavblender. Smag til med sukker, salt og peber og lad saucen simre videre ved svag varme, indtil den skal bruges.
  • Del evt. hvert kyllingebryst i 2-3 stykker og bank stykkerne let flade med hånden. Bland rasp, basilikum og revet parmesan i en tallerken og vend kyllingestykkerne i blandingen. Kniber det med at få raspen til at sidde fast på kyllingen, kan man dyppe den i lidt mælk først, men det synes jeg ikke er nødvendigt.
  • Varm olie op i en pande og steg kyllingestykkerne til de er gyldentbrune og gennemstegte. Lad dem afdryppe på et stykke køkkenrulle.
  • Kom tomatsaucen i et ildfast fad. Placer kyllingestykkerne i saucen og fordel lidt frisk mozzarella på toppen af hvert kyllingestykke. 
  • Sæt fadet i ovnen ved 200 °C (varmluft) i 10-15 minutter, til mozzarellaen er smeltet. Drys med friskhakket persille og server med kogt spaghetti og evt. hvidløgsbrød og grønt.

Noter

For en mere fedtfattig udgave kan man undlade at panere kyllingestykkerne i rasp og parmesan og blot stege dem på panden og lægge dem i fadet med tomatsauce. For alligevel at få parmesansmag ind i retten, kan man komme friskrevet parmesan ovenpå kyllingen sammen med mozzarellaosten, men der er ingen tvivl om, at man også bør unde sig selv, at prøve den ægte, sprødstegte chicken parmigiana.