Go Back
+ servings

Ovnbagte rodfrugter deluxe

Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 500 gr små kartofler
  • 4 pastinakker
  • 4 gulerødder
  • 100 gr rosenkål (kan udelades)
  • 2 rødløg
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk honning
  • 3 tsk tørret rosmarin el. timian
  • 1 pk bacon i skiver
  • 1 pk gode cocktailpølser
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Skrub kartoflerne og skær den i halve medmindre de er meget små. Skræl pastinakker og gulerødder og skær dem i stave. Rens rosenkålene og halver de største. Skræl løgene og skær dem i kvarte. 
  • Kom alle grønsagerne i en stor frysepose. Rør olie og honning sammen og kom det i posen sammen med rosmarin/timian, salt og peber. Ryst posen godt, så det hele fordeles. 
  • Hæld grønsagerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel dem, så de ligger i et enkelt lag. 
  • Skær baconskiverne i mindre stykker og omvikl cocktailpølserne med bacon. Læg pølserne med lukningen nedad ovenpå grønsagerne. Prik evt. pølserne let, inden de omvikles med bacon - så revner de ikke så nemt i ovnen. 
  • Sæt pladen i ovnen ved 200 °C (varmluft) i ca 25-30 minutter, indtil grønsagerne er gyldne og møre og baconstykkerne er lysebrune og sprøde. 
  • Anret grønsager og pølser i en skål og pynt evt. med lidt friskhakkede krydderurter. Server straks. 

Noter

Man kan variere rodfrugterne i det uendelige, så opskriften skal kun ses som en vejledning. Prøv også med rødbeder, søde kartofler, selleri, persillerødder og lign. Giver rosenkålene problemer, så udelad dem og erstat evt. med ekstra af de andre grønsager.