Go Back
+ servings

Blinis med stenbiderrogn

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 25 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 125 gr hvedemel
  • 1 tsk groft salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 dl mælk
  • 1 tsk olie
  • 1 æg
  • smør/olie til stegning

Topping

  • 150 gr stenbiderrogn (renset)
  • salt
  • citronsaft (kan udelades)
  • 2 dl creme fraiche 18 %
  • 1 rødløg (finthakket)
  • 1 bdt dild

Sådan gør du

  • Bland de tørre ingredienser sammen i en skål, pisk mælk i og tilsæt til sidst olie og ægget. Pisk dejen godt igennem. 
  • Varm en stegepande op og kom lidt smør/olie på panden, medmindre der bruges en pande med teflonbelægning, hvor yderligere fedtstof ikke er nødvendig.
  • Bag små fine og runde blinis af 1-2 spsk dej ad gangen. Jeg kunne have 3 stk på min pande med en diameter på ca. 4-5 cm pr stk. Når overfladen på de små blinis bobler vendes de og bages kort på bagsiden, inden de tages af panden og afkøles.
  • Rør stenbiderrognen sammen med salt og evt. citronsaft efter smag.
  • Anret de friskbagte blinis på et fad og pynt hver enkelt med 1 tsk creme fraiche, stenbiderrogn, finthakket rødløg og en kvist frisk dild.

Noter

Blinis kan spises kolde eller lune med fyld ovenpå. De kan sagtens bages flere dage i forvejen og opbevares på køl indtil servering.