Go Back
+ servings

Kokosmakroner

Bagetid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 15 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 2 æg
  • 150 gr sukker
  • 200 gr kokosmel
  • 100 gr mørk chokolade

Sådan gør du

  • Kom æg, sukker og kokosmel i en skål og rør det sammen til en klistret masse. 
  • Med en spiseske samles dejen og formes til 15 kugler, som lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Dejen er ret løs og klistret, men kuglerne skal også bare lige hænge sammen. Fugt evt. fingrene med lidt vand og form så kuglerne ganske let som små toppe.
  • Bag kokosmakronerne ved 180 °C (alm. ovn – ikke varmluft) i 10-15 minutter, til de er gyldne på toppen. 
  • Lad kagerne afkøle på pladen i ca 10 minutter. Herefter kan de flyttes over på bageristen. 
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovn og dyp bunden af de afkølede kager i chokolade. Opbevar kagerne i en lufttæt kagedåse eller bøtte med låg. 

Noter

Kokosmakroner kan holde sig i flere dage i en lufttæt dåse. De kan også kommes i fryseren og skal så blot optøes i ca 15 minutter inden servering.