Go Back
+ servings

Gulerodstærte

Bagetid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 100 gr koldt smør
  • 225 gr hvedemel (erstat evt. lidt af melet med en grovere meltype)
  • 1 tsk groft salt
  • ½ dl vand

Tærtefyld

  • 250 gr gulerødder (revne)
  • 2 løg (hakkede)
  • 4 æg
  • 2 dl creme fraiche 9-18 %
  • 3 spsk sennep
  • 50 gr havregryn
  • 1 tsk tørret timian
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Smuldr smørret i melet, tilsæt salt og saml hurtigt dejen med vandet. Hvis dejen virker for tør, så tilsæt lidt mere vand.
  • Rul dejen ud på et meldrysset bord og beklæd en tærteform (ca 22-24 cm) med dejen. Prik dejen let med en gaffel og forbag den i 10 minutter ved 190 °C (alm. ovnfunktion).
  • Rør gulerødder, løg, æg, creme fraiche, sennep, havregryn, salt og peber sammen og fordel fyldet i den forbagte tærtebund.
  • Bag tærten ved 190 °C (alm. ovnfunktion) i 30-40 min, indtil tærten er gylden og æggemassen stivnet. 
  • Server tærten varm eller lun, evt med en blandet salat ved siden af. 

Noter

Hvis man gerne vil have lidt kød i tærten, smager det rigtig godt at tilsætte stegt bacon i mindre bider eller god skinke i tern til fyldet.
Tærten er fryseegnet, så den kan sagtens bages i god tid, hvis den eksempelvis skal serveres som natmad eller som en del af en buffet.