Riv skallen af 1 citron og pres saften af begge citroner. Der skal bruges ca 1 dl citronsaft.
Rør citronsaft sammen med æg og sukker og hæld blandingen igennem en sigte over i en gryde, så evt. strenge fra æggene og små kerner fra citronerne siges fra.
Tilsæt den revne citronskal til gryden.
Anbring gryden på komfuret og varm forsigtigt blandingen op ved svag/jævn varme og under konstant omrøring.
Det er vigtigt, at varmen ikke er for kraftig, og at der røres hele tiden, så æggemassen ikke "sætter sig" i bunden af gryden og bliver til scrambled eggs. Jeg bruger en dejskraber, som jeg hele tiden skraber henover bunden af gryden for at holde den "ren".
Når blandingen er blevet lun, tilsættes smørret og omrøringen fortsættes, imens smørret langsomt smelter.
Når blandingen begynder at tykne til en blød creme, tages gryden af varmen. Husk at cremen tykner yderligere, når den afkøles, så konsistensen skal være som tynd vaniljecreme.
Hæld den varme lemoncurd på et skoldet glas med låg og afkøl den.
Opbevar lemoncurd på køl. Den kan holde sig i minimum 2 uger. Lemoncurd er ikke fryseegnet.