Go Back
+ servings

Kærnemælksboller

Hæve- og bagetid: 1 time 50 minutter
Samlet tid: 2 timer 5 minutter
Antal: 12 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 2 dl kærnemælk
  • ½ dl kogende vand (fx fra elkedlen)
  • ½ pk gær
  • 1 spsk sukker (ca 20 gr)
  • tsk groft salt
  • 1 æg
  • 400 gr hvedemel (måske lidt mere eller mindre)
  • 50 gr smeltet smør
  • sammenpisket æg til pensling

Sådan gør du

  • Rør kærnemælk sammen med kogende vand til blandingen bliver lillefingervarm og opløs gæren i blandingen. 
  • Rør sukker, salt, æg og hvedemel lidt ad gangen i dejen og slut med smeltet smør. Måske skal der bruges lidt mere eller mindre hvedemel. Ælt til en glat og smidig dej. 
  • Bruger man en køkkenmaskine, så kommes alle ingredienserne i røreskålen og dejen samles med dejkrogen. Husk det ikke er sikkert, at alt melet skal bruges. 
  • Dæk dejen til og lad den hæve tildækket i ca 1 time. 
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og form den til 12 boller. 
  • Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca 30 minutter. 
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg (mælk eller vand kan også bruges) og bag bollerne ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i ca 15 minutter, indtil bollerne er gyldne og gennembagte. Lad bollerne afkøle på ovnristen.