Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver á ca. ½ cm tykkelse.
Kom kartoflerne i en stor skål og hæld fløde, halvdelen af osten, timian, salt og peber i skålen. Vend godt rundt, så alle kartoflerne er dækkede af flødeblandingen.
Placér kartoffelskiverne i et ildfast fad - enten liggende eller opretstående. Hæld evt. overskydende fløde fra skålen ud over kartoflerne.
Dæk fadet til med stanniol og sæt det i ovnen i 30-45 minutter ved 200 °C varmluft.
Tag fadet ud af ovnen, fjern stanniol og drys med resten af osten og evt. lidt ekstra timian.
Sæt fadet tilbage i ovnen og bag i yderligere 30 minutter ved 200 °C varmluft. Server kartoflerne rygende varme.
Noter
I stedet for kun at bruge kartofler kan fadet også tilsættes diverse rodfrugter. Fx pastinakker, persillerødder, selleri, rødbeder, søde kartofler eller gulerødder. Rodfrugterne skal bare skrælles og skæres i tynde skiver ligesom kartoflerne.