Go Back
+ servings

Risotto primavera

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 pers
Udskriv

Ingredienser

  • 1 tsk smør
  • 1 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (finthakkede)
  • dl hvidvin
  • 300 gr risottoris
  • 8 dl grønsagsbouillon (evt vand + bouillonterning)
  • 200 gr ærter
  • 2 bdt grønne asparges
  • 2 tsk smør
  • 50 gr revet parmesanost (en mildere ost kan også bruges, fx mozzarella)
  • friskhøvet parmesan til servering
  • salt og (hvid) peber

Sådan gør du

  • Smelt 1 tsk smør i en gryde og sauter løg og hvidløg heri til de bliver klare og let gennemsigtige. 
  • Tilsæt hvidvinen, bring gryden i kog og lad vinen koge næsten væk – det tager ca 5 minutter. 
  • Hæld risottoris og bouillon i gryden, rør rundt og bring gryden i kog ved jævn varme. Lad risene koge under låg i 15-20 minutter til bouillonen er kogt væk – rør et par gange undervejs, så risene ikke sætter sig fast i bunden af gryden. 
  • Når vandet er kogt væk tilsættes ærterne, gryden fjernes fra varmen og risene trækker i ca 5 minutter. 
  • Imens klargøres de grønne asparges. Bræk den nederste træge del af og kassér den. Skær herefter aspargesene i mundrette stykker og rist dem på en varm pande i 1 tsk smør. 
  • Når risene har trukket røres revet parmesanost i risottoen, så den bliver lækker og cremet. 
  • Smag til med salt og peber og anret risottoen med de smørristede asparges og evt. frisk parmesan på toppen. Server straks.

Noter

Risotto kan godt laves uden hvidvin - så springer man bare punktet over, hvor hvidvinen koges ind og smager måske til med lidt citronsaft. Det burde ikke være nødvendigt at bruge mere bouillon. 
Men hvidvin tilfører virkelig smag til retten og er bare en del af en god risotto, så man bør unde sig selv, at prøve at lave risotto med hvidvin. Alkoholen fordamper, når hvidvinen koges ind, så man behøver ikke tage hensyn til børn, gravide og lign. Vinen giver kun smag til retten - ingen alkohol.