Go Back
+ servings

Frøsnappere med pikantost

Hæve- og bagetid: 1 time 45 minutter
Samlet tid: 2 timer
Antal: 12 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 75 gr smør (smeltet)
  • 1 dl mælk (lillefingervarmt)
  • 1 dl vand (lillefingervarmt)
  • ½ pk gær
  • 2 tsk groft salt
  • 2 tsk sukker
  • 1 æg
  • 450-500 gr hvedemel
  • 200 gr gul pikantost
  • blå birkes og sesamfrø til pynt

Sådan gør du

  • Kom smeltet smør, mælk og vand i en skål og opløs gær i blandingen. Tilsæt salt og sukker.
  • Slå ægget ud i en lille skål, pisk det let sammen og tilsæt ægget til dejen, men hold 1-2 spsk æg tilbage. Det skal bruges til at pensle dejen med.
  • Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen - måske skal der bruges lidt mere eller mindre - og ælt til en blank og glat dej.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.
  • Rul dejen ud til et rektangel (ca. 35 x 50 cm) på et meldrysset bord. Smør pikantost på dejen og fold dejen på midten på den lange led, så pikantosten lukkes inde.
  • Pensl dejen med det sidste sammenpiskede æg - spæd evt. med 1 spsk mælk, hvis ægget ikke helt kan strække og drys herefter med birkes og sesamfrø. Rul over frøene et par gange med kagerullen, så de sidder ordentligt fast og skær så dejen ud i 12-14 strimler af ca. 3 cm tykkelse.
  • Sno hver dejstrimmel en omgang, så den får et twist på midten og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir.
  • Lad frøsnapperne efterhæve i ca. 30 minutter og bag dem ved 190 °C (varmluft) i ca. 15 minutter til de er gyldne og gennembagte. Lad frøsnapperne køle let af på ovnristen.

Noter

Ligesom med så meget andet gærdej kan frøsnappere fryses. Lun dem evt. let ved servering, så bliver de som nybagte.