Go Back
+ servings

Kartoffeltærte med bacon

Bagetid: 30 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 1 stk
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 150 gr hvedemel
  • 75 gr grahamsmel (eller lign. groft mel)
  • 1 dl vand
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk groft salt
  • 600 gr kogte kartofler (skåret i skiver)
  • 1 pk bacon i tern
  • 1 bdt forårsløg
  • 5 æg
  • 2 dl creme fraiche 9-18 %
  • frisk eller tørret rosmarin
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Kom hvedemel, grahamsmel, vand, olie og salt i en skål og ælt det sammen til en dej. Måske skal der bruges en smule mere vand.
  • Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og fordel den herefter i et tærtefad. Prik bunden med en gaffel og stil den til side, imens tærtefyldet forberedes.
  • Steg bacon sprødt på en stegepande, tilsæt herefter forårsløg og sauter et par minutter.
  • Fordel bacon og forårsløg på tærtebunden og placer kartoffelskiverne ovenpå.
  • Rør æg, creme fraiche, salt og peber sammen og hæld æggemassen over fyldet i tærtebunden.
  • Drys med frisk eller tørret rosmarin øverst og bag tærten ved 190 grader (varmluft) i 25-30 minutter til æggemassen har sat sig.
  • Server tærten varm eller lun - gerne med en god salat til.

Noter

Bacon kan udelades, hvis man ønsker en vegetarisk tærte. Man kan også udskifte bacon med stegt kylling eller skinke skåret i mundrette tern.