Go Back
+ servings

Stegt rødspætte med persillesauce

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 4 ferske rødspætter
  • 1 dl hvedemel
  • smør/olie til stegning
  • salt og peber

Persillesauce

  • 30 gr smør
  • 4 spsk hvedemel
  • 5 dl mælk
  • 1 bdt persille (hakket)
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Rødspætterne skylles fri for evt. rester af blod unden den kolde hane og duppes tørre med køkkenrulle. Skær et par lette ridser på den "ru" side af fiskene med en skarp kniv, så de ikke “slår sig” under stegningen.
  • Bland hvedemel, salt og peber i en dyb tallerken og vend spætterne heri.
  • Opvarm smør/olie på en en stegepande og steg fiskene heri i 3-4 minutter på hver side, til de er lysebrune og møre.
  • Smelt smørret i en gryde og rør mel i. Tilsæt mælk og pisk grundigt til en klumpfri sauce.
  • Bring saucen i kog under jævnlig omrøring og lad den koge et par minutter til den tykner. Er saucen for tyk, kan der tilsættes lidt ekstra mælk.
  • Smag saucen til med salt og peber og tilsæt persille.
  • Server rødspætterne med persillesauce, kartofler og citronsaft.

Noter

I stedet for rødspætter kan man bruge skrubber. Man kan også bruge fiskefilet af rødspætte eller skrubbe i stedet for hele fisk med ben.