Go Back
+ servings

Æbleskiver med citron og kardemomme

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 35 stk
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 250 gr hvedemel
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk natron
  • ½ tsk groft salt
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk revet, usprøjtet citronskal
  • 3 æg (delt i blommer og hvider)
  • 4 dl kærnemælk
  • smør til stegning

Sådan gør du

  • De tørre ingredienser og krydderier røres sammen i en skål.
  • Citronskal, æggeblommer og kærnemælk tilsættes og der piskes til en blank og klumpfri dej.
  • Hviderne piskes stive og vendes forsigtigt i dejen til sidst.
  • Varm en æbleskivepande op og kom en smule smør i hvert hul.
  • Når panden er varm, fyldes dejen i hullerne til ½ cm under kanten.
  • Lad æbleskivedejen sætte sig og vend så hurtigt æbleskiven en halv omgang med et lille træspyd eller lignende, så den bagte side vender opad og den rå dej flyder ned i hullet. Løber dejen lidt ud, kan æbleskiverne sagtens rettes til under stegningen.
  • Når æbleskiverne er fint brune og gennembagte i midten, tages de af panden og serveres med syltetøj og flormelis.

Noter

De færdige æbleskiver kan evt. holdes varme ved 100 °C i et fad i ovnen, imens resten bages.