Go Back
+ servings

Leverpostej

Bagetid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 3 stk
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 300 gr hakket spæk
  • 375 gr hakket lever
  • 1 løg (fintrevet)
  • 1 æg
  • 1 tsk sukker
  • 1 nip stødt nellike
  • 2 tsk groft salt
  • ½ tsk peber
  • 3 spsk smør
  • 3 spsk hvedemel
  • dl mælk

Sådan gør du

  • Kom spæk i en gryde og smelt det ved jævn varme.
  • Imens røres hakket lever, revet løg, æg, sukker, nellike, salt og peber sammen i en skål.
  • Smelt smørret i en anden gryde, tilsæt melet og rør det sammen til en opbagning.
  • Tilsæt mælken og pisk grundigt til en glat og klumpfri, opbagt sauce. 
  • Rør det smeltede spæk og leverblandingen i opbagningen og bland det godt. Fordel den rå leverpostej i 3-4 små ildfaste forme eller lign. Jeg bruger små foliebakker med låg.
  • Hæld vand i et ildfast fad, så det når 2-3 cm op ad kanten og stil fadet i ovnen. Sæt leverpostejsbakkerne i vandbadet og bag dem på midterste ovnrille ved 190 °C (varmluft) i 30-45 minutter (afhængig af størrelsen på formen) eller til skorpen er fint brun og leverpostejen kun giver let efter, når der trykkes på den med en finger.
  • Tag leverpostejene ud af ovnen og pas på vandbadet - vandet er meget varmt. Server den nybagte leverpostej med rugbrød eller franskbrød, bacon, syltede rødbeder, stegte champignons eller agurkeskiver.
  • Spiser man ikke al leverpostejen på en gang, så kan oversblevne leverposteje fryses, enten i rå eller bagt tilstand.

Noter

Hvis ikke leverpostejen skal spises med det samme, kan man med fordel fryse formene med den rå leverpostej ned. Ved servering skal man blot bage en frossen leverpostej i ovnen i 30-45 minutter efter ovenstående anvisning.