Go Back
+ servings

Honningkage muffins

Bagetid: 25 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 8 stk
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 75 gr honning
  • 50 gr brun farin
  • 25 gr smør
  • revet skal og saft af 1 usprøjtet klementin (eller revet skal og saft af ½ appelsin)
  • 1 æg
  • dl creme fraiche
  • 1 nip salt
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk stødt nellike
  • ½ tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt kanel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 180 gr hvedemel
  • 2 spsk finthakket, kandiseret appelsinskal (fx fra Dr. Oetker)

Smørcreme

  • 75 gr blødt smør
  • 75 gr flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 dl appelsinmarmelade
  • 75 gr mørk chokolade til overtræk

Sådan gør du

  • Honning, brun farin, smør, klementinskal og saft kommes i en lille gryde og smeltes sammen. Lad herefter blandingen blive helt kold.
  • Æg og creme fraiche piskes sammen.
  • Krydderier og hvedemel sigtes sammen og røres i dejen sammen med honningblandingen. Til sidst vendes finthakket, kandiseret appelsinskal i dejen.
  • Fordel dejen i 8 muffinsforme og placer evt. formene i en muffinplade af metal. Bag kagerne ved 175 °C (alm ovnfunktion) i ca 25 minutter, til de er gennembagte. Tjek evt med en tandstikker.
  • Afkøl kagerne på bageristen og fjern muffinformene, når kagerne er afkølede.
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovnen og dyp toppen af hver muffin i chokolade. Drys evt. lidt krymmel eller lign. pynt i den våde chokolade.
  • Pisk blødt smør, formelis og vaniljesukker grundigt sammen til en luftig smørcreme. Kom evt. smørcremen i en fryse- eller sprøjtepose med en lille stjernetylle.
  • Når chokoladen er stivnet, halveres muffinsene og chokoladetoppene lægges til side.
  • Læg en skefuld appelsinmarmelade på hver "undermuffin" og sprøjt en krans af smørcreme. Slut med en lille "dut" smørcreme i midten og læg chokoladetoppene over som låg.
  • Opbevar kagerne på køl. De kan holde sig i 3-5 dage eller længere, hvis de pakkes godt ind, men så begynder de at blive lidt tørre. Tag evt. kagerne ud af køleskabet ca 30 minutter før servering, så smørcremen kan nå at temperere og ikke er kold og hård.

Noter

Bryder man sig ikke om appelsinmarmelade, så kan man i stedet bruge æblemos i kagerne eller man kan helt udelade marmelade og nøjes med smørcreme. Man man også komme et par afdryppede amarenakirsebær i hver muffin sammen med smørcremen.