Go Back
+ servings
Grønærtesuppe med kartofler

Grøn ærtesuppe med kartofler

Samlet tid: 25 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 1 spsk smør
  • 2 løg (hakkede)
  • 3 mellemstore kartofler (skrællede og skåret i tern)
  • 1 liter hønsebouillon (evt. vand + bouillonterning)
  • 500 gr grønne ærter
  • 1 dl piske- eller madlavningsfløde (kan erstattes af 100 gr flødeost naturel)
  • ½ dl hvidvin (kan erstattes af 2-3 spsk citronsaft)
  • 1 pk bacon i tern
  • salt og peber
  • evt. creme fraiche og hakket persille til pynt

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde og sauter løgstykkerne heri, til de bliver klare.
  • Tilsæt kartoffeltern og sauter et par minutter.
  • Hæld bouillon i gryden og bring gryden i kog under låg.
  • Lad suppen simre i ca 10 minutter, til kartoflerne er møre.
  • Tilsæt ærter og kog i yderligere 4-5 minutter.
  • Tag gryden af varmen og blend suppen cremet med en stavblender. Ønskes en helt glat suppe, kan man hælde den igennem en sigte, så alle de små ærtestykker sies fra.
  • Stil gryden tilbage på komfuret og tilsæt fløde og hvidvin. Ønskes suppen tyndere, kan man spæde med lidt ekstra fløde, bouillon eller vand.
  • Smag til med salt og peber og varm suppen godt igennem inden servering.
  • Steg baconstykkerne sprøde på en varm pande og server ærtesuppen med bacon på toppen og evt. creme fraiche og friskhakket persille eller purløg.

Noter

Hvis suppen skal bevare sin fine, lysegrønne farve, er det vigtigt, at ærterne ikke koger for længe. Ca 4-5 minutter er rigeligt. Lidt syre i form af hvidvin eller citronsaft er ligeledes med til at bevare farven.