Go Back
+ servings

Forlorne mini harer i fad

Bagetid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 personer
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 450 gr hakket svinekød
  • 1 løg (revet)
  • 1 æg
  • ½ dl mælk
  • 2 spsk hvedemel
  • 8 skv bacon

Brun sauce

  • stegesky fra kødet (3-4 dl)
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 dl vand
  • 1 dl piske- eller madlavningsfløde
  • 2 tsk ribsgelé (eller 1 nip sukker)
  • saucekulør
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Rør farsen sammen af hakket kød, revet løg, æg, mælk, hvedemel, salt og peber.
  • Form farsen til 4 små farsbrød og læg dem i et ildfast fad. Halver baconskiverne og fordel dem på toppen af de små farsbrød.
  • Hæld ca 3 dl vand i fadet og sæt fadet i ovnen ved 200 °C i ca. 45 minutter.
  • Tag de færdigstegte harer op af fadet og læg dem på en tallerken.
  • Hæld væden fra fadet (stegeskyen) igennem en sigte over i en gryde, så eventuelle urenheder sies fra. Læg de små harer tilbage i det tomme fad og sæt det i den slukkede ovn, så de holdes varme, imens saucen laves.
  • Bring stegeskyen i kog i gryden.
  • Ryst hvedemel og vand sammen til en meljævning, som hældes i skyen under piskning. Man kan også bare bruge saucejævner.
  • Bring atter gryden i kog og lad den koge i et par minutter, så saucen tykner og evt. melsmag forsvinder.
  • Tilsæt fløde og smag til med ribsgelé, salt og peber. Juster farven med madkulør.
  • Tag fadet med de små harer ud af ovnen, hæld saucen ved harerne og server straks med kogte kartofler, syltede agurker eller asier og evt. ribsgele.

Noter

I stedet for at hælde saucen i fadet, så kan den sagtens serveres ved siden af de små forlorne harer. Har man problemer med at få saucen til at smage af nok, så kan man hælde 3 dl hønse- eller grønsagsbouillon i fadet med harer i stedet for vand.