Go Back
+ servings

Gulerodssuppe med pikantost

Antal: 4 portioner
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 1 spsk olie
  • 2 fed hvidløg (skrællede og hakkede)
  • 2 løg (skrællede og hakkede)
  • 1 rød peberfrugt (renset og skåret i grove tern)
  • 5-6 mellemstore gulerødder (skyllede og skåret i skiver)
  • 1 liter hønse- eller grøntsagsbouillon (evt. vand + 2 bouillonterninger)
  • 200 gr gul pikantost (eller flødeost naturel)
  • 2 tsk paprika
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Varm olien op i en gryde og sauter hvidløg og løg heri.
  • Når løgene er klare tilsættes peberfrugt og gulerødder og de steges i et par minutter.
  • Hæld bouillon over grønsagerne i gryden, læg låg på og lad det hele simre i ca. 20 minutter, til gulerødderne er møre.
  • Tilsæt pikantost og paprika til gryden og blend suppen glat og cremet med en stavblender.
  • Smag til med salt og peber og varm suppen godt igennem.
  • Server suppen rygende varm med godt brød til.

Noter

Skal suppen "bide lidt fra sig", så kan man tilsætte en frisk, renset chili i små tern til gryden sammen med peberfrugten. Man kan også bruge lidt chilipulver efter smag.