Go Back
+ servings

Sarah Bernhardt kager

Hviletid: 6 timer
Samlet tid: 6 timer 45 minutter
Antal: 35 stk
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 2 dl piskefløde
  • 75 gr mørk chokolade (jeg bruger en chokolade med ca 50-55 %)
  • 35-40 små makroner
  • 200 gr mørk chokolade
  • evt. frysetørret hindbær eller sukkervioler til pynt

Sådan gør du

  • Kom fløden i en gryde og kog den op.
  • Tilsæt 75 gr chokolade og smelt den under omrøring i den varme fløde.
  • Når alt chokoladen er smeltet, hældes fløden i en skål. Læg et stykke husholdningsfilm på overfladen af fløden, så der ikke dannes kondens og stil cremen på køl i ca 5 timer eller til dagen efter.
  • Pisk forsigtigt den afkølede creme til let skum med en elmikser. Pas på med at piske for hårdt eller for længe, så cremen gryner og skiller. Omvendt skal der piskes nok til, at cremen kan holde faconen.
  • Kom cremen i en sprøjtepose/frysepose og sprøjt lidt på toppen af hver makron til al cremen er brugt. Glat cremen efter med en kniv, så der dannes en fin top.
  • Sæt kagerne på køl i minimum 1 time, til de er kolde og cremen er let stivnet.
  • Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovnen.
  • Tag de kolde kager ud af køleskabet og overtræk dem én efter én ved at dyppe chokoladetoppen i den smeltede chokolade. Ryst overskydende chokolade af kagerne og vent et par sekunder inden de vendes om – det giver chokoladen tid til lige at “sætte sig” på den kolde creme, så den ikke glider af igen.
  • Sæt kagerne på et stykke bagepapir, pynt evt. med frysetørret hindbær eller kandiserede violer og lad chokoladen tørre.
  • Opbevar kagerne på køl til servering – de kan holde sig i 4-5 dage. De kan desuden fryses.

Noter

Kagerne kan fryses og skal så blot optøs op ca 30 minutter inden servering.