Go Back
+ servings

Müsliboller

Hæve- og bagetid: 1 time 50 minutter
Samlet tid: 2 timer 5 minutter
Antal: 10 stk
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 3 dl vand (lillefingervarmt)
  • ½ pk gær
  • 1 dl yoghurt naturel (eller lignende mælkeprodukt)
  • 2 spsk olie
  • 1 spsk flydende honning (sukker eller sirup kan også bruges)
  • tsk groft salt
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk vaniljepulver (kan udelades)
  • 150 gr god müsli med tørret frugt og nødder
  • 350 gr hvedemel (måske skal der bruges lidt mere)

Sådan gør du

  • Hæld vandet i en skål og udrør gæren heri.
  • Tilsæt yoghurt, olie, honning, salt, kanel, vaniljepulver og müsli.
  • Rør hvedemel i dejen indtil konsistensen er som en tyk grød - den skal næsten kunne stå selv, ellers vil bollerne flyde ud på bagepladen og blive flade.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.
  • Med en spiseske dyppet i koldt vand, sættes dejen i 10-12 klatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 minutter.
  • Bag bollerne ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i ca. 20 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
  • Lad bollerne afkøle på ovnristen og server dem lune – evt med lidt smør på.
  • Bollerne kan holde sig et par dage, hvis de pakkes godt ind. De kan også fryses.

Noter

Dejen kan koldhæves på køl i ca. 10-12 timer, hvis man nøjes med at bruge ca 15 gr gær.