Go Back
+ servings
Hvidløgsflutes

Hvidløgsflutes

Hæve- og bagetid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Antal: 2 stk
Udskriv

Ingredienser

  • dl vand (lillefingervarmt)
  • ½ pk gær
  • 1 tsk sukker
  • tsk groft salt
  • 1 spsk olie
  • 400 gr hvedemel (+ ekstra til udrulning)

Hvidløgssmør

  • 125 gr blødt smør
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 bdt persille (friskhakket)

Sådan gør du

  • Hæld vandet i en skål og opløs gæren heri.
  • Tilsæt sukker, salt, olie og hvedemel og ælt til en glat og smidig dej. Måske skal der bruges lidt mere eller mindre hvedemel.
  • Dejen kan også laves på en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca 1 time.
  • Rør blødt smør sammen med presset hvidløg og friskhakket persille til en hvidløgssmør.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2 lige store stykker.
  • Rul hvert stykke dej ud til et rektangel (ca 20 x 30 cm) og fordel det bløde hvidløgssmør på dejen. Rul herefter dejen sammen på langs til 2 roulader.
  • Læg de 2 roulader på en bageplade beklædt med bagepapir. Klip rouladerne op på langs fra den ene ende til den anden, men så de stadig hænger sammen i enden. De skal ligne et V.
  • Sno herefter de 2 dejstykker i V'et rundt om hinanden, så det bliver til et fint, snoet flute. Klem dejen sammen i enden af snoningen, så den ikke åbner sig under bagningen. Gentag med den anden roulade, så der bliver 2 fine, snoede flutes.
  • Lad de 2 flutes efterhæve tildækket i ca 30 minutter.
  • Bag flutesene på midterste ovnrille ved 180 °C (alm. ovnfunktion) i 20-25 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte.
  • Lad de friskbagte flutes afkøle på bageristen og server dem gerne lune. De kan holde sig et par dage i en lufttæt pose og lunes let inden servering. De kan også fryses.