Go Back
+ servings

Sød kartoffelsuppe med chili og kokos

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 portioner
Udskriv

Ingredienser

  • 1 spsk olie
  • 2 fed hvidløg (hakkede)
  • 300 gr søde kartofler
  • 150 gr gulerødder (2-3 stk)
  • 1 frisk rød chili (kan erstattes af tørrede chiliflager eller pulver)
  • 6-7 dl hønse- eller grønsagsbouillon (evt. bouillonterning + vand)
  • 1 lille dåse kokosmælk (ca 165 ml)
  • citronsaft
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Opvarm olien i en gryde og sauter hvidløgene heri i et par minutter.
  • Skræl søde kartofler og gulerødder og skær dem i grove stykker. Kom dem i gryden og sauter i yderligere i par minutter.
  • Rens chilien og fjern stok og frø - jo flere frø man lader sidde tilbage, jo stærkere resultat. Skær chilien i mindre stykker og kom den i gryden.
  • Hæld bouillon i gryden, læg låg på og bring gryden i kog. Lad gryden koge i ca 20 minutter, til grønsagerne er helt møre.
  • Tag gryden af varmen og blend til en glat og cremet suppe med en stavblender. Sæt gryden tilbage på varmen og tilsæt kokosmælk.
  • Varm suppen igennem og smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Server suppen rygende varm, evt med godt brød til.

Noter

Ønsker man en ekstra cremet suppe, så kan man bruge en hel dåse kokosmælk i stedet for en lille dåse, eller man kan tilsætte lidt fløde til suppen.