Go Back
+ servings

Jordbærkage med mazarinbund

Hvile- og bagetid: 50 minutter
Samlet tid: 1 time 35 minutter
Antal: 5 personer
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

Mørdejsbund

  • 150 gr hvedemel
  • 75 gr flormelis
  • 75 gr koldt smør
  • 1 æg

Mazarinmasse

  • 50 gr smør
  • 50 gr sukker
  • 100 gr marcipan (plukket i mindre stykker)
  • 1 æg

Vaniljeflødecreme

  • 2 æggeblommer
  • ½ tsk vaniljepulver (eller korn af ½ vaniljestang)
  • 2 spsk sukker
  • dl mælk
  • 1 spsk maizena
  • 1½-2 dl piskefløde

Desuden

  • 100 gr chokolade
  • 1 bk friske jordbær (nippede og skåret i halve/kvarte)

Sådan gør du

  • Kom hvedemel og flormelis i en skål og smuldr smørret heri så det ligner rasp. Saml dejen med ægget, pak den ind i husholdningsfilm.
  • Dejen kan også laves på en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i skålen og samle dejen med K-spaden.
  • Lad dejen hvile koldt i ca 30 minutter. Imens kan man evt. koge vaniljecremen, som skal nå at afkøle.
  • Rul dejen ud i 2-3 mm tykkelse på et meldrysset bord. Beklæd en rund tærteform (ca. 22 cm) eller firkantet (ca 15 x 25 cm) med dejen. Prik tærtebunden jævnt med en gaffel og stil den til side, imens mazarinmassen laves.
  • Kom smør, sukker, marcipan og æg i en skål og ælt det hele godt sammen med hænderne til en cremet og næsten flydende mazarinmasse. Fordel mazarinmassen i den ubagte tærtebund.
  • Bag mazarintærten ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i 15-20 minutter, til den er gylden i kanterne og på overfladen. Lad bunden køle helt af.
  • Smelt ca 50 gr chokolade over vandbad eller i mikrobølgeovn og pensl den afkølede bund med et tyndt lag chokolade.

Vaniljeflødecreme

  • Kom æggeblommer, vanilje, sukker og mælk i en tykbundet gryde, men hold en smule mælk tilbage, ca 2-3 spsk. Bring blandingen i kog under svag/jævn varme og rør jævnligt.
  • Rør de resterende 3 spsk mælk sammen med maizena i en lille skål og rør blandingen ud i cremen i gryden.
  • Lad cremen koge igennem i et par minutter, så den tykner og maizenasmagen forsvinder. Afkøl cremen. Hæld den evt. over i en skål, så går det lidt hurtigere.
  • Pisk fløden til skum og vend den sammen med vaniljecremen til en luftig vaniljeflødecreme.
  • Fordel flødecremen ovenpå den chokoladepenslede mazarinbund - enten ved brug af en sprøjtepose eller ved at lægge skefulde af cremen på bunden.
  • Fordel jordbærrene i vaniljeflødecremen ovenpå kagen.
  • Smelt de sidste 50 gr chokolade over vandbad eller i mikrobølgeovn og kom den smeltede chokolade i en lille fryse- eller sprøjtepose. Sprøjt chokoladen ud over jordbærrene i et fint, snirklet mønster. Man kan også fordele chokoladen ved at dyppe en gaffel i chokoladen og derefter føre skeen henover jordbærrene i et fint mønster.
  • Opbevar kagen på køl indtil servering. Den er bedst samme dag, som den er lavet.

Noter

Kagen er bedst, når den er frisklavet, men bunden kan sagtens laves i forvejen og fryses. Så er det bare at optø bunden, pensle med chokolade og pynte med vaniljeflødecreme og bær.