Go Back
+ servings

Rabarberkage med marengs

Bagetid: 40 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Antal: 8 stykker
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 100 gr blødt smør
  • 75 gr sukker
  • 2 æggeblommer
  • 100 gr hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl mælk

Fyld

  • 300 gr rabarber
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk kartoffelmel
  • 2 æggehvider
  • 75 gr sukker
  • mandelflager til pynt

Sådan gør du

  • Kom smør og sukker i en skål og pisk det lyst og luftigt.
  • Tilsæt æggeblommerne én ad gangen og pisk godt imellem hver.
  • Bland hvedemel med bagepulver og rør halvdelen i dejen. Tilsæt mælk, rør rundt og kom til sidst resten af melet i dejen og rør godt rundt.
  • Fordel dejen i en smurt form (ca 20-22 cm i diameter).
  • Skyl rabarberne og skær dem i stykker á 1-2 cm. Kom rabarberne i en skål og drys med sukker, vaniljesukker og kartoffelmel. Rør godt rundt, så det hele fordeles.
  • Fordel rabarberstykkerne ovenpå kagedejen i et jævnt lag.
  • Pisk æggehviderne stive med en elmikser. Tilsæt sukker og pisk videre til en blank marengs.
  • Fordel marengsen ovenpå rabarberne i formen og slut evt. med et drys mandelflager på toppen.
  • Bag kagen ved 175 °C (varmluft) i ca 40 minutter, indtil marengslåget er gyldent og kagen er gennembagt. Husk at kagen vil være lidt "våd" i midten pga. saften fra rabarberne.
  • Lad kagen afkøle og server evt. med flødeskum, creme fraiche eller en kugle is. Den er dog også god "au naturel".
  • Kagen er bedst, når den er nogenlunde friskbagt. Pga. marengslaget på toppen er den ikke fryseegnet.