Go Back
+ servings

Rabarbertrifli

Hviletid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Anne-Kathrine Schelde
Udskriv

Ingredienser

  • 500 gr rabarber
  • ½ dl vand
  • 150 gr sukker
  • spsk maizena

Creme

  • 2 æggeblommer
  • 3 spsk sukker
  • ½ tsk vaniljepulver (eller 2 tsk vaniljesukker)
  • 1 spsk maizena
  • 2 dl mælk

Desuden

  • 2 dl piskefløde
  • 25 makroner
  • evt. hakkede mandler til pynt

Sådan gør du

  • Skær rabarberne i stykker á 2-3 cm og kom dem i en gryde sammen med vand og sukker.
  • Bring gryden i kog og lad raberberne koge ved svag varme i 20-25 minutter, indtil de er møre og kan røres sammen til en tyk grød.
  • Kom maizena i en lille skål, tilsæt 2 spsk vand og rør rundt til maizenaen opløses.
  • Rør maizena i gryden med rabarber. Lad herefter rabarbergrøden koge i 1-2 minutter, til den tykner let og maizenasmagen forsvinder.
  • Hæld rabarbergrøden i en skål og afkøl den.

Vaniljecreme.

  • Rør æggeblommer, sukker, vanilje og maizena sammen i en gryde og tilsæt mælk.
  • Varm blandingen op ved jævn varme og under jævnlig piskning, indtil cremen tykner.
  • Lad cremen koge igennem i ca 1 minut under piskning, så maizenaensmagen forsvinder.
  • Hæld cremen i en skål og lad den afkøle.
  • Pisk fløden til skum og vend den sammen med den afkølede vaniljecreme til en vaniljeflødecreme.
  • Læg rabarbergrød, vaniljeflødecreme og knuste makroner lagvist i 4 portionsglas. Slut med vaniljeflødecreme og knuste makroner og pynt evt. med hakkede mandler.
  • Opbevar triflierne på køl indtil servering. De er bedst, samme dag som de er lavet, men de kan godt holde sig til dagen efter. Makronerne bliver dog lidt bløde.

Noter

I stedet for knuste makroner kan man bruge marengs, æblekagerasp, sukkerristede havregryn, sukkerristede nødder/mandler eller en blanding.