Hæld melet i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt sukker og salt og saml hurtigt dejen med vandet.
Dejen kan også laves på en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med K-spaden.
Dæk dejen til og lad den hvile på køl i ca 30 minutter.
Skær rabarberne i stykker á 4-5 cm og kom dem i en skål. Tilsæt sukker, vaniljesukker og kartoffelmel og rør rundt, så det hele blandes godt. Stil rabarberne til side.
Rul mørdejen ud til en cirkel (ca 3-4 mm tykkelse) på et meldrysset bord. Flyt herefter dejen over på en bageplade beklædt med bagepapir.
Fordel rabarberstykkerne i et fint mønster fra midten af dejen og ud mod kanten, men lad 3-4 cm af kanten være fri. Resten af sukkerblandingen fra skålen med rabarber drysses over rabarberstykkerne (det smelter og forsvinder under bagningen).
Pensl dejkanten med sammenpisket æg og fold den herefter op om rabarberne hele vejen rundt.
Pensl igen dejen med æg og drys med mandelflager og perlesukker.
Bag galetten ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i 25-40 minutter, indtil den er gylden og gennembagt.
Server den lune rabarbergalette med vaniljeis, flødeskum eller creme fraiche.