Go Back
+ servings
Hybenmarmelade

Hybenmarmelade med vanilje

Kogetid: 25 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 dl
Udskriv

Ingredienser

  • 200 gr modne hyben (renset vægt)
  • dl vand
  • saft af 1 lime (eller ½ citron)
  • 1 tsk vaniljepulver (eller 2-3 tsk vaniljesukker)
  • 100 gr sukker
  • evt atamon eller alkohol til skylning af glas

Sådan gør du

  • Fjern blomst og stilk på de friske hyben. Halver herefter frugterne og skrab de små, hvide kerner ud. Skyl til sidst de rensede hyben i koldt vand.
  • Kom hyben, vand og limesaft i en gryde og brind gryden i kog. Lad marmeladen koge ved svag varme under låg i ca 25 minutter, indtil frugten er kogt mør.
  • Tag gryden af varmen og blend marmeladen med en stavblender, så de groveste hybenstykker findeles og marmeladen bliver cremet.
  • Sæt gryden tilbage på komfuret, tilsæt vanilje og sukker og bring igen gryden i kog. Lad marmeladen koge i ca. 5 minutter, indtil konsistensen tykner let.
  • Husk at marmeladen bliver tykkere, når den bliver kold. Bliver marmeladen alligevel ikke tyk nok, kan man røre ½ tsk. geleringspulver ud i 1 tsk. sukker og tilsætte marmeladen. Lad den herefter koge i ca.1 minut og marmeladen er klar.
  • Hæld den færdige marmelade på skoldede og evt. atamon- eller alkoholskyllede syltetøjsglas og sæt låg på.