Opvarm olien i en gryde og sauter løg og hvidløg heri til de bliver klare.
Tilsæt hakket oksekød og brun det godt. Kom herefter taco spicemix og vand i gryden og bring den i kog.
Lad gryden simre i ca 5 minutter, tilsæt herefter tacosauce til gryden og tag den af varmen.
Klip tortillapandekagerne ud i kvarte. Det er nemmest at arbejde med kvarte, hvis man laver lasagnen i et firkantet fad. Fordel lidt kødsauce i bunden af fadet, derefter revet ost og så pandekagestykker. Gentag indtil det hele er brugt og slut med et lag revet ost på toppen.
Bag lasagnen ved 200 °C (varmluft) i ca. 30 minutter, indtil osten er gylden og smeltet.
Pynt den varme lasagne med salat og dryp evt. lidt creme fraiche dressing øverst. Server straks.