Go Back
+ servings
Squashkage

Squashkage med flødeosteglasur

Bagetid: 50 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Antal: 12 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 75 gr sukker
  • 100 gr brun farin
  • 2 æg
  • 1,25 dl smagsneutral olie (fx solsikkeolie)
  • 175 gr hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 1 nip salt
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt ingefær (kan udelades)
  • ½ tsk stødt nellike (kan udelades)
  • 75 gr valnødder (hakkede)
  • 75 gr rosiner (kan udelades)
  • 200 gr squash (revet)

Flødeosteglasur

  • 200 gr flødeost naturel
  • 50-75 gr flormelis
  • revet skal af 1 usprøjtet citron
  • citronsaft efter smag

Sådan gør du

  • Kom sukker, brun farin, æg og olie i en skål og pisk det sammen.
  • Sigt hvedemel sammen med natron, salt, kanel, ingefær og nellike og rør det i dejen.
  • Tilsæt hakkede valnødder og evt. rosiner til dejen sammen med revet squash.
  • Vend dejen ud i et ildfast fad (ca 20 x 25 cm) beklædt med bagepapir.
  • Bag kagen i ovnen ved 175 °C (alm. ovnfunktion) i ca 45 minutter, indtil kagen er gennembagt. Tjek evt. ved at stikke et lille træspyd ned i midten af kagen.
  • Afkøl kagen på bageristen.

Flødeosteglasur

  • Rør flødeost sammen med flormelis og revet citronskal.
  • Smag til med citronsaft. Glasuren skal være sød-syrlig.
  • Fordel flødeosteglasuren på den afkølede kage. Opbevar kagen på køl til servering.
  • Kagen kan fryses, men så er det bedst, hvis man venter med flødeosteglasuren, til den skal spises.