Go Back
+ servings
Cannelloni med spinat og ricotta ost

Cannelloni med spinat

Bagetid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

Tomatsauce

  • 1 spsk olie
  • 1 løg (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (pressede)
  • 2 ds hakkede tomater (eller ½ liter passata tomater)
  • 2 tsk tørret basilikum
  • 1 nip sukker
  • salt og peber

Spinat-ricotta fyld

  • 1 spsk olie
  • 1 løg (hakket)
  • 250 gr hakket frossen spinat (optøet og presset fri for væde)
  • 250 gr ricottaost
  • saft af ½ citron
  • 4 spsk friskrevet parmesan
  • salt og peber

Desuden

  • 400 gr friske lasagneplader (2 pakker)
  • 2 kugler frisk mozzarella
  • frisk basilikum til servering

Sådan gør du

  • Varm olien op i en gryde og sauter løg og hvidløg heri, til de bliver klare.
  • Tilsæt hakkede tomater og basilikum og lad saucen simre ved svag varme i 10-15 minutter.
  • Smag tomatsaucen til med sukker, salt og peber og stil den til side.

Spinat-ricotta fyld

  • Opvarm olien i en gryde og sauter løgene heri, til de bliver klare.
  • Tilsæt spinat og sauter et par minutter, til vandet er fordampet.
  • Kom ricottaen i en skål og rør det sammen med spinatblandingen, citronsaft og parmesanost. Smag til med salt og peber.
  • Fordel halvdelen af tomatsaucen i bunden af et ildfast fad (ca 20 x 30 cm)
  • Bred lasagnepladerne ud på køkkenbordet og skær dem i ca 6 stykker (12 stk i alt).
  • Læg 2-3 spsk spinatfyld på en pastaplade og rul den sammen som en pandekage.
  • Læg pastarullen i fadet ovenpå tomatsaucen. Gentag til al pastaen/spinatfyldet er brugt og fordel den resterende tomatsauce ovenpå rullerne.
  • Knug vandet af mozzarellaen. Pluk eller skær den i stykker og fordel den ovenpå tomatsaucen.
  • Sæt fadet i ovnen og bag cannellonierne ved 200 °C (varmluft) i 25-30 minutter, indtil toppen er gylden.
  • Pynt cannellonierne med frisk basilikum og server med salat og evt. hvidløgsbrød.