Go Back
+ servings
Brændte hasselnødder

Brændte hasselnødder

Samlet tid: 20 minutter
Antal: 200 gr
Udskriv

Ingredienser

  • 150 gr hasselnødder
  • 150 gr sukker
  • 2 spsk vand

Sådan gør du

  • Varm en tør stegepande op og hæld hasselnødderne på panden. Ryst panden jævnligt og rist nødderne, indtil de begynder at afskalle.
  • Hæld de ristede nødder over på et rent viskestykke eller et stykke køkkenrulle. Gnid nødderne i viskestykket, indtil de er afskallede. Der sker ikke noget ved, at der sidder en smule skal tilbage på nogle af nødderne.
  • Hæld nødderne tilbage på panden sammen med sukker og vand og varm panden op ved jævn varme. Lad sukkeret koge ind og vandet fordampe.
  • Når al vandet er fordampet, vil sukkeret krystallisere og blive hvidt. Rør jævnligt rundt i nødderne, indtil sukkeret smelter igen og bliver til gylden karamel, der samler sig om nødderne.
  • Når karamellen er helt smeltet og sidder på nødderne, tages panden af varmen og nødderne hældes ud på et stykke bagepapir.
  • Lad nødderne afkøle ganske kort og adskil dem herefter hurtigst muligt vha. en gaffel. Når nødderne er kølet lidt af, kan man også bruge fingrene, men pas på! Karamellen er brændende varm!
  • Lad nødderne afkøle på bagepapiret og opbevar dem i en lufttæt beholder.