Go Back
+ servings
Julesirup

Julesirup

Kogetid: 30 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Antal: 2 dl
Udskriv

Ingredienser

  • 100 gr rørsukker
  • 1½-2 dl vand
  • 1 usprøjtet clementin
  • 2 kanelstænger
  • 10 hele nelliker
  • 3 hele kardemommekapsler
  • 1 stjerneanis

Sådan gør du

  • Kom rørsukker og vand i en gryde.
  • Skær clementinen i skiver. Er den usprøjtet, er det ikke nødvendigt at skrælle den. Der sidder masser af god smag i skrællen.
  • Kom clementinskiver og krydderier i gryden og bring den i kog, så sukkeret opløses.
  • Skru ned for varmen og lad siruppen simre i 20-30 minutter, indtil den er kogt let ind. Ønskes en tykkere sirup, så kan man bruge 50 gr ekstra rørsukker.
  • Lad siruppen afkøle i gryden. Si clementinskiver og krydderier fra og hæld siruppen på et skoldet glas eller en flaske.
  • Brug siruppen i kaffe og te, på morgengrød og yoghurt, til pandekager, vafler mm. Den kan sagtens holde sig et par uger eller længere på køl, da sukkeret virker konserverende.