Go Back
+ servings
And på grill med æbler og svesker

And på grill

Stegetid: 2 timer 30 minutter
Samlet tid: 3 timer
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 1 and (ca 3000 gr)
  • 2 æbler (skåret i både)
  • 50 gr svesker
  • ½ bdt frisk timian
  • salt og peber

Andefond

  • vingespidser + indvolde fra anden (undtagen leveren)
  • 1 løg (skåret i grove stykker)
  • ½ bdt frisk timian
  • ½ liter vand

Andesauce

  • 2 spsk smør
  • 3 spsk hvedemel
  • 3-4 dl andefond
  • ½ dl fløde
  • evt. saucekulør
  • ribsgelé eller sukker
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Fyld grillstarteren med briketter og tænd op. Det er vigtigt, at der bruges briketter af en god kvalitet med høj varme og lang brændetid, fx Heat Beads
  • Når briketterne er klar, fordeles de i de 2 beholdere i hver sin side af grillen. Anden skal tilberedes ved indirekte varme.
  • Fjern den lille pose med hals og indvolde, som ligger indeni anden.
  • Gå anden efter for rester af blod og indvolde og dup den tør med køkkenrulle. Klip evt. de yderste vingespidser af. Gnid anden godt med salt.
  • Kom æbler, svesker og timian ind i anden og krydr med salt og peber. Luk til med et par kødnåle og bind evt. lår og vinger ind til andens krop med kødsnor.
  • Kom vingespidser, hals og indvolde, løg og timian i en foliebakke eller et ildfast fad, som kan tåle at komme i grillen. Fadet kan godt kan blive lidt misfarvet pga varmen.
  • Hæld vand i fadet og sæt det i bunden af grillen.
  • Læg risten på plads i grillen og læg anden med brystet op på risten.
  • Indstil bundspjældet på grillen, så det er halvt åbent. Læg låg på grillen og steg anden i ca 1½ time.
  • Efter 1½ time tages kuglen af grillen. Risten fjernes og fadet med fond til saucen i bunden af grillen tages op.
  • Si fonden over i en gryde eller skål. Sæt det tomme fad tilbage i bunden af grillen, så afdryp fra anden opsamles. Sæt risten med anden tilbage i grillen.
  • Indstil bundspjældet på grillen, så det er helt åbent. Læg låg på grillen og steg anden i yderligere 45-60 minutter, indtil den er gennemstegt og mør. Anden er færdig, når lårene sidder løst og kødsaften er klar.
  • Lad anden hvile utildækket i ca 15 minutter, inden den skæres ud.

Andesauce

  • Imens anden steger færdigt, kan man lade fonden fra anden koge yderligere ind i en gryde. Der skal bruges ca 3-4 dl fond til saucen. Start evt. med at skumme noget af fedtet fra fonden. Det kan sidenhen bruges til ristede kartofler eller til at sætte ekstra smag på saucen.
  • Smelt smørret i en gryde og rør mel ud i smørret til en opbagning.
  • Tilsæt 3-4 dl andefond til opbagningen og pisk grundigt, så der ikke dannes klumper. Lad saucen koge igennem i et par minutter, til den tykner.
  • Tilsæt fløde og juster evt. farven med lidt saucekulør.
  • Smag saucen til med ribsgelé eller sukker, salt og peber.
  • Server den grillede and med brun sauce, hvide og brunede kartofler og rødkål.