Go Back
+ servings
Bearnaise sauce

Bearnaise sauce

Samlet tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
  • 2 spsk bearnaise essens eller hvidvinseddike (gerne hjemmelavet essens - se tip herunder)
  • 2-3 spsk friskhakket estragon (eller 2-3 tsk tørret estragon)
  • 250 gr koldt smør (skåret i tern)
  • 1 nip sukker
  • 1-2 tsk citronsaft (kan udelades)
  • salt

Sådan gør du

  • Pisk æggeblommer, bearnaise essens eller hvidvinseddike og estragon sammen i en lille gryde og sæt det på komfuret ved svag varme. Mit komfur kan gå op til 9 og jeg sætter gryden på step 2/3.
  • Pisk i gryden imens æggeblandingen langsomt lunes, så æggeblommerne ikke når at "sætte sig" i bunden af gryden og blive til scrambled eggs.
  • Smørret skal tilsættes, imens æggeblandingen lunes. Kom et smørtern i gryden og pisk til det er smeltet. Herefter tilsættes endnu et smørtern og der piskes igen.
  • Fortsæt med alle smørternene. Kun et enkelt tern ad gangen til at starte med, men efterhånden kan man godt tage 2-3 stk ad gangen.
  • Når alt smørret er tilsat, skal saucen fortsat opvarmes under piskning, indtil æggeblommerne begynder at tykne og saucen bliver cremet.
  • Husk at bearnaise sauce endelig ikke må koge. Saucen skiller, når den kommer over 60 °C og den skal derfor ikke være brandvarm ved servering, men selvfølgelig heller ikke halvkold.
  • Når konsistens og temperatur er passende, smages saucen til med citronsaft, et nip sukker og salt. Ønskes lidt ekstra syre, så kan der også tilsættes en smule mere bearnaise essens.
  • Server bearnaisesaucen straks.