Go Back
+ servings
Torskefad med creme fraiche dressing

Torskefad med creme fraiche sauce

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer (forret)
Udskriv

Ingredienser

  • 400-500 gr torskefilet (uden skind og ben)
  • 3 dl vand
  • 2 spsk eddike
  • 3 laurbærblade (kan udelades)
  • 10 hele peberkorn (kan udelades)
  • 1 tsk salt

Creme fraiche sauce

  • 1 dl creme fraiche 18 %
  • 2 spsk sød sennep
  • 1 spsk bearnaise essens
  • 1 dl piskefløde (pisket til skum)
  • 1 tsk sukker
  • salt og peber

Pynt

  • 2 hårdkogte æg (pillede og skåret i skiver)
  • 200 gr rejer
  • 75 gr "kaviar" eller stenbiderrogn
  • karse og/eller frisk dild

Sådan gør du

  • Hæld vand, eddike, laurbærblade, peberkorn og salt i en flad gryde og bring den i kog.
  • Læg torskefileterne i vandet og lad dem dampe ved svag varme under låg i 6-8 minutter, til de er møre. Tiden afhænger lidt af størrelsen.
  • Tag torskestykkerne op af vandet, lad dem afdryppe på køkkenrulle og lad dem afkøle let.
  • Rør creme fraiche saucen sammen af creme fraiche, sennep, bearnaise essens og flødeskum. Smag til med sukker, salt og peber. Saucen skal være sådan lidt sød-syrlig.
  • Pluk torsken i mindre stykker og anret den på et fad. Fordel creme fraiche saucen ovenpå og pynt med æg i skiver, rejer, "kaviar", karse og dild.
  • Lad torskefadet trække på køl indtil servering - det kan sagtens stå et par timer. Server med lunt flute.