Go Back
+ servings
Kanelstang med creme

Kanelstang

Antal: 2 stk
Udskriv

Ingredienser

  • 1,75 dl mælk (lillefingervarmt
  • ½ pk gær
  • 40 gr sukker
  • ½ tsk groft salt
  • 1 tsk stødt kardemomme (kan udelades)
  • 1 æg
  • 450 gr hvedemel (måske skal der bruges lidt mere eller mindre)
  • 25 gr smør (smeltet)

Kanelremonce

  • 100 gr blødt smør
  • 100 gr sukker
  • 3 tsk stødt kanel

Desuden

Sådan gør du

  • Hæld mælken op i en skål og udrør gæren heri.
  • Tilsæt sukker, salt, kardemomme, æg, hvedemel og smeltet smør og ælt til en blank og smidig dej.
  • Dejen kan også laves på en køkkenmaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med dejkrogen.
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca 1 time.
  • Imens røres blødt smør, sukker og 2-3 tsk. stødt kanel sammen til kanelremonce.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 2 lige store stykker. Rul hvert stykke ud til et rektangel med en tykkelse på ca 1 cm.
  • På midten af hvert rektangel fordeles først kanelremoncen og derpå vaniljecremen i en stribe.
  • Fold enderne af dejen ind over fyldet (ca 2-3 cm), så der er lukket af for enderne. Skær herefter siderne af dejen i skrå strimler (ca 2 cm brede) men uden at skære helt ind til fyldet. Fold skiftevis en strimmel fra højre og venstre side ind over fyldet, så der fremkommer et fint, flettet mønster.
  • Man kan også folde kringlerne sammen på "gammeldags" vis ved at folde enderne af dejen ind over fyldet. Derefter lægges først den ene langside og derefter den anden langside af dejen ind over kanelfyld og creme, så fyldet er lukket inde.
  • Læg kringlerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca 30 minutter.
  • Pensl dejen med vand, mælk eller sammenpisket æg og drys med perlesukker og hakkede nødder eller mandler.
  • Bag kringlerne ved 200 °C (alm. ovnfunktion) i 15-20 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte.
  • Afkøl kringlerne på bageristen og server dem gerne lune.
  • En kringle er bedst, samme dag som den er bagt. Den kan dog lunes i ovn eller på brødrister dagen derpå. Kringlen er desuden fryseegnet.