Kom hvedemel, flormelis, vaniljesukker og revet appelsinskal i en skål.
Smuldr smørret i blandingen og ælt det sammen til en ensartet dej
Bruger man en køkkenmaskine, så kommes alle ingredienserne i røreskålen og dejen samles med K-spaden.
Ælt dejen let igennem med hænderne og tril den herefter til en pølse med en diameter på 3-4 cm. Læg pølsen på et skærebræt og sæt den på køl i minimum en time. Man kan også lægge pølsen i fryseren i 30 minutter.
Skær dejen i skiver á ca ½ cm og læg dem med en smule afstand på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag kagerne ved 180 °C (alm. ovn - ikke varmluft) i ca 10-12 minutter, til de er let gyldne i kanten.
Afkøl kagerne på bageristen og opbevar dem herefter i en lufttæt beholder.
Præcis som med alle andre former for småkager er specierne ikke fryseegnede, men kan opbevares i en lufttæt dåse i op til en måned. Herefter bliver de lidt kedelige. Til gengæld kan den rå dej fryses i ruller.