Skræl rødbederne, skær dem i stave og kom dem i en frysepose sammen med olien. Massér posen let, så olien fordeles jævnt på alle rødbedestykkerne. Hæld rødbederne ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem møre i ovnen i 20-25 minutter ved 200 grader. Imens røres blødt smør og wasabi pasta sammen og stilles på køl. Anret de bagte rødbeder på et fad og drys med havsalt. Kugl smørret op med en teske og læg et par kugler på toppen af rødbederne. Server straks de varme rødbeder med det smeltende wasabi smør.
Note. Skal rødbederne serveres for gæster, så skræl og skær dem i stave om morgenen eller dagen før og læg dem på køl i en frysepose. Så er det bare lige at vende rødbederne med olie og bage dem inden servering. Smørret kan ligeledes laves dagen før og skal så blot opbevares på køl til servering.