Go Back
–+ portioner
5 fra 4 stemmer

Chili con carne (i ovn)

Bagetid2 timer
Samlet tid2 timer 20 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 100 gr bacon i tern
  • 3 fed hvidløg (hakkede)
  • 2 stk løg (hakkede)
  • 400 gr hakket oksekød (kan erstattes af oksekød i strimler)
  • 1 stk frisk, rød chili (eller chilipulver/chiliflager efter smag)
  • 2 spsk tomatpuré
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 spsk brun farin
  • 1 ds hakkede tomater
  • 2 ds kidneybønner (andre slags kan også bruges)
  • 1 stk peberfrugt (hakket)
  • 1 ds majs (kan udelades)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Opvarm en stegegryde og brun baconstykkerne heri. Tilsæt herefter hvidløg og løg og sauter i et par minutter. 
  • Tilsæt hakket oksekød og brun kødet. Rens chilien og hak den fint - jo flere kerner, desto stærkere bliver det. 
  • Hæld tomatpure, hakket chili eller chili pulver, spidskommen, oregano og farin i gryden og rør godt rundt. Tilsæt herefter hakkede tomater, afdryppede bønner, peberfrugt og majs. 
  • Læg låg på gryden og sæt den i ovnen ved 100 °C (varmluft) i minimum 2 timer, men gerne længere. Chilien kan sagtens simre i ovnen i 5-6 timer og den bliver kun bedre. 
  • Når tiden er gået tages gryden ud af ovnen, låget fjernes og der røres godt rundt. Smag til med salt og peber.
  • Server chilien i gryden, evt. med friskhakket persille og creme fraiche, revet ost, tortillachips, brød eller ris til.
 

Noter til opskriften. 

 
Vil du ikke købe en masse krydderier, så kan du springe over hvor gærdet er lavest, og nøjes med blot at tilsætte frisk chili og et brev taco spice mix. Dejlig nemt, hvis du ikke lige har mulighed for at få fat i krydderier.