Smør og halvdelen af chokoladen smeltes i mikroovnen ved svag varme. Æg, sukker og vanille piskes lyst og luftigt. Den smeltede chokolade røres i æggemassen og der piskes godt ved lav hastighed. Mel, salt og bagepulver sigtes sammen og hældes i dejen af et par omgange, imens der piskes mellem hver gang.
Rør den sidste halvdel af chokoladen i dejen og sæt dejen på bagepapir med en ske. Pas på kagerne ikke bliver for store eller står for tæt - de flyder rimelig pænt ud.
Bag kagerne ved 170 grader i 12-15 minutter eller til overfladen på kagerne krakelerer og bliver blank. Lad kagerne køle på risten og opbevar dem i en lufttæt dåse.