Skrub kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Giv dem evt et hurtigt opkog (2-3 min) i en grydefuld letsaltet vand. Så er man sikker på helt møre kartofler.
Pluk eller skær kyllingekødet i mundrette bidder.
Steg baconternene sprøde og gyldne på en varm stegepande.
Bland kartoffelskiver, kylling og bacon sammen og fordel det i et ildfast fad. Drys med salt og peber og hæld mornaysauce i fadet.
Drys med timian på toppen af fadet og bag det ved 190 °C (varmluft) i ca 45 minutter, indtil kartoflerne er møre og overfladen på fadet er gyldenbrun.
Lad fadet sætte sig i ca 5 minutter og server. Gerne med en god salat til.
I stedet for mornaysauce kan man bruge madlavnings- eller piskefløde (evt spædet med mælk) og blot drysse lidt ost på toppen af fadet ca 20 min. inden det er færdigbagt, så osten ikke bliver for mørk.