Fordel gulerødder og skrællede hvidløgsfed i et ildfast fad foret med bagepapir. Dryp med 2 spsk olivenolie.
Sæt fadet i ovnen i ca 25 minutter (varmluft) ved 175 °C til gulerødderne er møre, men uden at de bliver mørke.
Afdryp kikærterne og skyl dem grundigt. Kom kikærter, bagte gulerødder og hvidløgsfed, citronsaft og olie i en food processor og blend det. Tilsæt vand lidt efter lidt til blandingen er blød og cremet - måske skal der bruges lidt mere eller mindre vand. Har man ikke en food processor, så kan en god stavblender også bruges.
Vend den blendede hummus ud i en skål og smag til med chilipulver, salt og peber og måske lidt ekstra citron.
Opbevar gulerodshummus på køl i en bøtte med låg. Den kan holde sig i ca 1 uge.
Man kan selvfølgelig også bruge kikærter, som man selv udbløder og koger. 100 gr tørrede kikærter svarer til ca 200 gr udblødte og kogte kikærter.