kanelsukker + evt. hakkede mandler/nødder til pynt
Fremgangsmåde
Kom hvedemel, sukker og hjortetaksalt i en skål og smuldr smørret ud i blandingen. Tilsæt halvdelen af det sammenpiskede æg og saml dejen.
Dejen kan også samles i en røremaskine ved at komme alle ingredienserne i røreskålen og samle dejen med K-spaden.
Skal dejen udrulles og udstikkes kommes den blot på køl. Skal dejen skæres i skiver med en kniv, rulles den til en pølse med en diameter som en 5-krone, inden den sættes på køl. Lad dejen hvile koldt i 1 time.
Skær dejpølsen i skiver á ca 2 mm eller rul dejen ud på et meldrysset bord og udstik kagerne. Læg kagerne på bageplader beklædt med bagepapir.
Pensl kagerne med resten af det sammenpiskede æg og drys med kanelsukker og evt. hakkede mandler eller nødder.
Bag kagerne ved 190 °C (alm. ovnfunktion) i ca 8-10 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Lad kagerne afkøle på bageristen og opbevar dem i en kagedåse. Holdbarheden er 2-3 uger. Dejen kan desuden fryses.